Troms legeforening

Lokalforening

2013

Smørkassen

Arkivdykk i Troms legeforenings tidlige historie. Aagot Gjems Selmer argumenterer for at doktorfruene bør få delta på årsfesten, Herrens år 1900.
25. oktober 2013
smorkassen-460-lav

Det foreligger et brev fra doktorfruen til distriktslege Alfred Selmer (f.1851 – d.1919) datert Balsfjord 24de januar 1900 adressert til «Amtslægeforeningens Formand Hr Distriktslæge Holmboe», vedrørende doktorfruenes mulige deltagelse i festaftenen etter det årlige Legeforeningsmøtet som skulle avholdes i mars i Tromsø samme år.

Brevet er funnet i Troms legeforenings smørkasse, og gjengis i sin helhet.

Internettsøk på brevskriveren Aagot Gjems Selmer avslører en spennende multikunstnerisk aktiv kvinne som fulgte sin ektefelle som var distriktslege i Balsfjord i nitten år: Aagot Gjems Selmer. Født 1858. Vokste opp i Kongsvinger, Hedmark. Skuespiller ved Kristiania teater og hadde rollen som Petra i uroppførelsen av Henrik Ibsens «En folkefiende» i 1883, samme året som hun giftet seg med Alfred. Paret fikk 8 barn hvorav 5 vokste opp. Av disse fulgte 3 i sin mors fotspor. To som skuespillere og en som forfatter.
Selv skrev hun ti bøker hvorav tre var basert på doktorfamiliens liv her nord; Smaapigernes bok (1900), Lillemor (1911) og Mor fortæller (1915). Aagot var 42 år da brevet til Amtslægeformanden ble skrevet. Hun døde i 1926, 68 år gammel.

Det framkommer ikke av vårt arkiv om doktorfruene den gang ble invitert til årsfesten, men det foreligger en oversikt over en avstemming blant alle medlemmene av Legeforeningen hvor 6 svarer ubetinget ja, 1 betinget ja, 12 svarer nei og 4 gir ingen uttalelse.

Erik Krogstad
Pensjonert samfunnsmedisiner.

Her kommer brevet:

====================================================
Til Amtslægeforeningens Formand
Hr Distriktlæge Holmboe

I anledning den Rundskrivelse De har sendt Lægerne angående Damernes Nærværelse med del-anstundende Lægemøde og deres Delagelse i en eventuell Fest, må det være mig tilladt som en «Læges bedre Halvdel» at fremkomme med et Par bemerkninger.
I Deres Rundskrivelse anmerker De tilslut: «Jeg vil ikke undlade at tilføre at flere af de herboende Medlemmer af Amtslægeforeningen har udtalt Frygt* for, at en Fest med Damene vil bevirke, at den Fastsættelse af Mødet, som hidtil i Virkeligheden har funnet Sted om Aftenen, vil ophøre, og derved Udbyttet af Lægemødet blive mindre.»
Enhver som ikke er født igår, må af denne Udtalelse få det absolute Indtryk, at det er Deres - og flere – Tromsølægers Ønske, at Kvinden helst bør forbliveder, hvor hun er, i Teltet. På Tromsø er tre Læger. Af disse tre har Hr Sygehuslæge Igelsrud til mig personlig udtalt, at en Fest med Damer vilde være serdeles hyggeligt og forhøie det kollegiale Samvær. De flere, som altså frygter, at Damernes Nærværelse vil forringe det videnskabelige Udbytte, må altså indskrænke sig til – to- Hr Formanden og Dr Lie.
Det er vel så - det tænker jeg nok jeg tør sige i al Beskjedenhet – at de Kvinder som havner her nord, de får tage sit Løft med i Mandens Gjerning, men det er det som skier i Stildhet, som ingen ved noget om, og det er ikke altid det letteste Løft, som hviler hverken på Prestefruer eller Doktorfruer. Ensomheden får de nu i alfald sin beskikkede Del af, alle disse Kvinder som sidder inde i de trange Fjordene – ude på Øierne i Havbrynet eller oppe i Fjelddalene. De fleste af dem er unge, de sidder med sin Længsel efter Livet og Menneskene som de er udestængt fra. Når der så en sjelden Gang – en Gang om Året – kunde gives dem anledning til at komme lidt udsammen med Manden., til Møde med andre, der har de samme Interesser, og det samme Arbeidsfælt, og der herom er skeel – officiel Henvendelse til Dem, da er dette Ønske i og for sig så ressieligt, naturligt og helt menneskligt at det vil finde Forståelse og Sympathi hos ethvert tænkende Menneske, og burde også være bliven mødt med Vælvilie af Lægeforeningens Formand.
Hr Distriktslæge Selmer har tilskrevet Dem følgende: «På Sidste Lægemøde blev en Flerhed af Lægerne enige om, at også Hustruerne skulde indbydes til Festen, og at denne skulde holdes i «Grand Hotel» eller muligens i et andet passende Lokale.»
Dette Ønske fra en af Foreningens Medlemmer burde været nok til, at Damerne var blevet indbudne, da det støttede sig til mange utenbysboende Læger, der altså har Forståelsen af, at Hustruerne også trænger at komme lidt ud af deres ensomme Vinterliv på Vidden.
Hvad nu det angår, at det videnskablige Udbytte skulde forringes med Dameners Nærværelse om Kvelden med en Fest, så kunde det næsten synes som lidt overdervent, for når Foreningen har dyrket Videnskaben hele Dagen, med Formiddagsmøde og Eftermiddagsmøde, så kunde det næsten se ud som det måtte være påkrævet at få en Recreation – uden Videnskap med den fælles Fest om Kvelden for med et sligt Møde bør da ialfald det collegiale Sæmvær også have sin Betydning.
Ved andre Lægemøder, F. ex. Kristiania, Bergen, Trondhjem, synes det virkelig som Damernes Nærværende har bidraget til at kaste Glans over Festen og forhøie det collegiale Samvær. Men her synes det som om det modsatte skulde blive Tilfældet. Gud vet nu, om denne fastsatte Dyrkelse av Videnskapen med en Fest udover Kvælden vil blive så frugstbringende, at den kunne berettige Damernes Udelukkelse? Mange udenbyes boende Læger synes altså at foretrekke Damerne, når de har havt videnskapelige Diskussioner en hel Dag igjennem. Kunde ikke Festen f.ex. være henlagt til Dagen før eller efter Mødet? For de fleste Læger høver det vel neppe så, at de blir bare Dag over i Tromsø. Og med lidt Velvilie kan vistnok Festen også holdes med Damer samme dag efter.
Ingenting vilde være hyggeligere for Doktorfruerne rundt om, end at kunne samles med sine Mænd med en slig Tilstelning. En kan der ikke fra Hr Formand side utstedes en Indbydelse, som de kan have Glæde af at efterkomne da vet vissnok de fleste foretrækker at blive «Teltet», hvor de vissnok hidtil ikke har stillet «det videnskabelige Udbytte» i skyggen, og blir det nødvendigt, kan vi alltid arrangere os så, at vi får vår egen Fest uden Videnskab. Det kunde da ikke være så vanskeligt, for den Sags Skyld.


Aagot Gjems Selmer

24de Januar i Balsfjord 1900
overstående ønskes forelagt Lægeforeningen
*Understrekningen foretaget af Undertegnende